En cirkel med en prik i centrum er tegnet med en finger i vådt sand.

Om jungiansk psykoterapi

Den jungianske psykologi har fokus på vekselvirkningen mellem en persons indre og ydre verden. Psyken indeholder både de positive men også de negative følelser, erindringer og fantasier, som kan give os mange forskellige psykiske symptomer.

Alt dette kommer bl.a. til udtryk i vore tanker, fantasier og drømme, som det er nyttigt at inddrage i terapien, fordi psyken også er kreativ og rummer de fremtidige muligheder og løsninger på det, som lige nu fylder og opleves problematisk.

Jungiansk psykoterapi og psykoanalyse er oprindeligt udviklet af læge og psykiater C.G. Jung som hele livet undersøgte og beskrev den menneskelige psyke. Forskningen fortsætter stadigvæk verden over i det jungianske miljø på universiteter og private uddannelsesinstitutioner.

Yderligere beskrivelse af jungiansk psykologi kan du finde her
C.G. Jung i Danmark.

Jungiansk psykoterapi /psykoanalyse hos mig

Selve terapien foregår en time om ugen /hver anden uge, gerne samme ugedag og tidspunkt, men kan tilpasses dine behov og muligheder. Terapien afsluttes, når der ikke længere er behov for støtte til det indre arbejde.
Hvert forløb har sin egen vej. Forståelse, indsigt, svar og løsninger bliver til i samarbejdet mellem dig og og mig. Tiden mellem hver time er den tid, hvor terapien arbejder videre i dig.

Vi tager udgangspunkt i samtale, men inddrager også dine drømme, fantasier og refleksioner. Kroppens signaler er ligeledes vigtige i det samlede billede, og her inddrager jeg efter behov erfaring og metoder fra mindfulness.

Da forholdet mellem klient og terapeut er vigtigt for et godt forløb slutter vi første time med en vurdering, hvor vi gensidigt beslutter, om vi skal fortsætte terapien.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Jeg har tavshedspligt og er underlagt følgende etikregler:
Etikregler C.G. Junginstituttet
Etikregler Dansk Psykoterapeutforening

Birgit Kunov, iklædt en strikket grøn og blå trøje.

Birgit Kunov

Mangler du støtte i en krise? Vil du forstå hvorfor bestemte mønstre gentager sig i dit liv?

Kontakt

Tlf.: (+45) 31 61 60 12
Email: info@birgitkunov.dk